Da Kanjana boede i Thailand, havde vi et lille, lokalt café, som hurtigt blev vores favorit. Det lå kun fem minutter væk på motorbike fra vores hjem, men allerede første gang føltes det som et helt lille fristed, hvor man kunne trække sig tilbage fra hverdagens travlhed.
Caféen var simpel, autentisk og hyggelig. Små træborde og stole, duften af friskbrygget kaffe og bagværk, og lyden af floden, der stille klukkede mod bredden. Ejeren var varm og imødekommende, altid med et smil, og man følte sig straks velkommen. Her var der plads til at sidde i timevis, bare nyde stemningen, se på livet omkring sig og lade tankerne flyve.
Det bedste ved stedet var udsigten. Fra vores bord kunne vi sidde og se floden brede sig ud som et glitrende bånd, der kom hele vejen fra Bangkok. Vi elskede bare at sidde og kigge på både store og små både, der sejlede frem og tilbage på floden. De majestætiske fragtskibe gled roligt forbi, mens små fiskerbåde trillede stille gennem vandet. Vandets sagte skvulpen mod skroget skabte en beroligende baggrundsmelodi, mens solen varmede skuldrene, og vinden fra floden legede med håret. Vi kunne sidde længe, drikke vores kaffe, snakke lidt eller bare være stille og nyde øjeblikket.
Vi tog derhen en gang imellem, bare for at trække vejret og opleve den autentiske thailandske ro. Caféen blev hurtigt mere end et sted at få kaffe – det blev vores lille oase, hvor alt udenfor næsten forsvandt. Små øjeblikke, som at ejeren hilste med et ekstra smil, eller en lokal gæst sagde et par venlige ord, gjorde oplevelsen helt særlig.
Nu bor vi begge fast i Danmark, og de eftermiddage ved caféen er noget, vi kun kan besøge i minderne. Men når vi lukker øjnene, kan vi stadig dufte kaffen, høre bådenes klukken mod floden, se både store og små glide forbi og mærke solens varme og den blide vind. Det var små øjeblikke af fred, hygge og glæde, som stadig fylder vores hjerter, selv langt væk fra Thailand.
Én dag vender vi tilbage – og vi glæder os til at sidde på de små træstole, kigge ud over floden, se store og små både sejle forbi og mærke roen igen.
De kærligste hilsner
Stefan & Kanjana